Om Kjærstrup
Kjærstrup blev startet i 1999 af Birgitte Kjær og Peter Bræstrup i Snogebæk på Bornholm.
Nu er virksomheden vokset til en familie, af passionerede franchise partnere, som dagligt gør, hvad de kan, for at give kunderne den bedste oplevelse. Og samtidig har det sjovt!
I Kjærstrup-familien er vi drevet af glæde. Glæde over de gode, klassiske produkter der smager, som vi selv husker dem. Derfor gør vi os umage - ikke mindst når vi udvælger vores råvarer.
Hovedparten af vores varer er lavet fra bunden og i hånden. Og de dele, vi ikke selv laver, kommer fra samarbejdspartnere, der lægger samme vægt på kvalitet og håndværksmæssig omhu som os.
Glæde er også at se og skabe muligheder. Vi lader os hverken begrænse af sæson eller "plejer". Får vi en ide, prøver vi den af. Det være sig nye produkttyper, upcycling af kakaofrugt eller lancere et mobilt konfekturekoncept.
Undervejs har Kjærstrup fået ros og anerkendelse i form af bl.a. Det Danske Gastronomiske Akademis Hædersdiplom og Slow Foods Guldsnegl. Og vores flødeboller er kåret til Danmarks bedste af Magasinet Smag & Behag.
I familien Kjærstrup er vi ikke kun glade for god chokolade. Solidt håndværk, kvalitetssans og et højt serviceniveau er omdrejningspunkt for alt, hvad vi laver.
Og så er det vigtigt for os, at kakaobønnerne, vi bruger, er dyrket bæredygtigt, og at kakaofrugtren udnyttes maksimalt. Desuden lægger vi vægt på, at de bønder, der dyrker kakaoen, bliver behandlet ordentligt.
Derfor er alle vores kakaobønner Cocoa Horizons verificeret - En non-profit organisation der gør en forskel for kakaobønderne lokalt og har som formål at fremme nye bæredygtige dyrkningsmetoder, forbedre produktiviteten, udvikle kakaobøndernes lokalsamfund og beskytte børn og natur.
I juni 2022 lancerede vi som den første danske - og en af de første europæiske - producenter af konfekture en række produkter fremstillet af kakaofrugtens pulp, der ellers kasseres. Indtil nu har man kun brugt cirka 30 % af kakaofrugten, men hos Kjærstrup sætter vi nu alle sejl til for at udnytte det hele.
Det er Kjærstrups mål at vi i 2025 bruger hele kakaofrugten. Vi mener faktisk, det kun er vores egen fantasi, der sætter grænser for hvordan vi når i mål.