Ved årets Folkemøde var Kjærstrup repræsenteret med hele fire foodtrucks, og kunderne stod i kø.

Kjærstrups foodtruck var med på dette års Copenhagen Historic Grand Prix.

Glade isspisende børn på bagsiden af Kjærstrups foodtruck ved Copenhagen Historic Grand Prix.

Efter Burhan G-koncerten på Ringsted Festival var der kø ved Kjærstrups foodtruck.

Vil du være en del af familien og en af vores kommende partnere? 

Har du en drøm om at få din egen virksomhed som en del af et afprøvet koncept? Så er det måske noget for dig at blive en del af Kjærstrup-konceptet.

Hos Kjærstrup bygger vi bro mellem de klassiske produkter indenfor nydelsessegmentet, fyldt chokolade, verdens bedste flødeboller, is og drikke.

 

Kjærstrup er en moderne virksomhed, der med afsæt i de klassiske og kendte smage har formået at tænke konfektureuniverset ud af boksen og langt ind i sommerlandet.

Vi tager kendte produkter fra nydelsessegmentet og kombinerer dem på helt nye og spændende måder.

Vores fysiske butikker giver os en base og et vindue i et givent nærområde.

Vores mobile sommerkoncept gør, at vi kan være, hvor kunderne er, samtidig med at det skaber arbejde året rundt i en branche der traditionelt har været begrænset til jul og påske.

Siden starten i 1999 har Kjærstrup vokset sig til en familie af passionerede medarbejdere og partnere, der hver dag lægger deres sjæl i alt, hvad der skabes.

Kjærstrup-butikken i Fields samt en mobil enhed har siden den 1. oktober 2016 været partnerdrevet, og det med så stor succes, at vi nu søger flere partnere, der ønsker at skabe deres egen virksomhed som en del af Kjærstrup-konceptet.

Uanset om du ønsker en stationær butik, en mobil butik eller begge dele, eller bare har lyst til en hyggelig snak om chokoladeglæde og muligheden for at blive en del af familien, så skriv til os eller ring direkte til Peter på tlf. 27 25 98 01.

 

Bonus info

Kjærstrups produkter har gennem årene modtaget masser af ros og anerkendelse, heriblandt Det Danske Gastronomiske Akademis Hædersdiplom og Slow Foods Hædersdiplom, samt Slow Foods Guldsnegl. Kjærstrups flødeboller er blevet kåret til Danmarks bedste af Magasinet Smag & Behag.