Ringkøbing



Kjærstrup åbner i Ringkøbing

Pinselørdag den 8. juni kl. 12 slår Gert Jensen dørene op til den første Jyske Kjærstrup-butik på Havnepladsen 7 i Ringkøbing.

Butikken bliver en kombineret isbar og chokoladebutik - ligesom Kjærstrups butikker i Snogebæk og Rønne - og man vil bl.a. kunne finde et udvalg af Kjærstrups fyldte chokolader, flødeboller, flødebollesoftice, kolde chokodrikke og en stor isbar med hjemmelavet topping.

På åbningsdagen den 8. juni kan gæster i butikken købe en flødebollesoftice til en helt særlig åbningspris, 25 kr. Normalprisen er 50 kr.

Den nye ejer af butikken Gert Jensen træder ind i Familien Kjærstrup som franchisepartner. Lige nu er Gert på udkig efter smilende og servicemindede unge mennesker, der har lyst til at arbejde i den nye butik. Hvis det kunne være noget for dig, så send en mail til gert@kjaerstrup.dk med din ansøgning og kontaktinformation.

Vi glæder os til at byde vores jyske kunder velkommen i butikken i Ringkøbing.

Hurtig levering 1-2 hverdage
Gratis fragt Ved køb over 300 kr.
Leveringsgaranti Afsendt til tiden eller gratis